Kagecreme

Kagecreme med vanilje Giver ca. 800 g

En god, sikker kagecreme med vanilje går du aldrig galt i byen med. Denne vaniljekagecreme er fastere end creme anglaisen og kan på samme måde laves flere dage forvejen. Jeg bruger især kagecremen i trifli og lagkager, og det er også den, jeg bruger som kagebase, når jeg laver kaffe- eller chokolade creme til éclairs.

Ingredienser:
½ vaniljestang
5 dl sødmælk
6 æggeblommer
150 g sukker, gerne hjemmelavet vaniljesukker
40 g majsstivelse (Jeg har erfaring med, at såfremt cremen skal stå selv, altså sprøjtes ud, så er 50 g stivelse nødvendig)

Fremgangsmåde:
Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud, og bring stang og korn i kog sammen med mælken. Kom æggeblommerne i en skål, og pisk dem kraftigt med sukkeret, til blandingen bliver hvid. Tilsæt majssti velse uden at piske. Hæld den kogende mælk i blandin gen under piskning. Hæld det hele tilbage i gryden, og sæt den over varmen. Lad cremen koge i 1 minut under kraftig piskning; pas på den ikke brænder på. Hæld cremen gennem en sigte over i en skål, dæk overfladen til med husholdningsfilm, og lad den køle af i køleskabet inden brug.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *