Manhatten-style strawberry cheesecake

Hermed opskrift på Manhatten-style strawberry cheesecake. Vi fik den første gang på Samsø 2009, hvor det var bagt med friske Samsø Jordbær og hvid toblerone i bunden. Vi diskuterede at kagen evt. godt kunne være lidt højre.

Ingredienser:
1 springform/6-10 pers.:
200 g digestive kiks, let knuste
ca. 75 g hvid chokolade, hakket
ca. 75 g mandler med skal
100 g smør, smeltet og afkølet lidt
400 g mascarpone (se note 1)
4½ dl creme fraiche 38%
145 g rørsukker
2 æg
1 stang vanilje af god kvalitet

Jordbærsauce:
250 g jordbær
1/4 dl vand
75-100 g sukker
½ stang vanilie
Lidt citronsaft
1 spsk. maizena
1 spsk. varmt vand

Fremgangsmåde:
Kom let knuste kiks og hele mandler i en foodprocessor og kør til kiksene er knuste men mandlerne behøver ikke at være fint malede (synes jeg ikke). Hæld det i en skål. Tilsæt hakket chokolade og det smeltede smør, rør det sammen, så smørret er ligeligt fordelt i kikse-massen. Hæld blandingen i en let smurt springform og pres det godt sammen. Kom mascarpone, 2 æg, 85 g sukker og korn af ½ stang vanilje ned i en blender og kør til det er en glat masse. Hæld det over kiksebunden og sæt i en forvarmet ovn (ikke varmluft) ved 190 grader i ca. 20 minutter, eller til massen er stivnet. Tag den ud af ovnen og lad den køle en anelse af. Lad ovnen være tændt. Bland creme fraiche med 60 g sukker og korn af ½ stang vanilie. Hæld det ud over kagen og stil den tilbage i ovnen i endnu 10 minutter. Lad kagen køle lidt af, inden den sættes i køleskab i ca. 6-8 timer eller natten over.

Jordbærsauce:
Kom jordbærrene i en gryde sammen med vand, vaniliekorn og den tomme ½ vaniliestang. Varm det langsomt op til det kommer i kog, tilsæt sukker (brug 75 g eller 100 g, alt efter hvor sødt det ønskes), og lidt citronsaft. Lad det koge i ca. 5 minutter og smag til. Pisk maizena ud i det varme vand og kom det i jordbærrene under omrøring, lad det koge igennem ½-1 minut. Fisk den halve stang vanilie op og lad det så køle af. Når det er koldt, lægges det på den kolde cheesecake og så er den klar til servering.

Note 1:
I stedet for Mascarpone kan der bruges flødeost naturel (men IKKE light!).

Her i klassisk udgave med jordbær på toppen
Her i Lemon version, hvor en glas lemon curd er smeltet og tilsat lidt husblas.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *