Dulche-konfekt

Til ca. 44 stykker.
Cirka 12 gram hasselnøddepralinémasse pr. stk.

Ingredienser:
450 gram hasselnødder
100 gram brunet smør
100 gram mørk chokolade. Ikke mere end 70%
200 gram dulchechokolade f.eks. fra summerbird eller Valrhona

Fremgangsmåde:
Brun hasselnøddekernerne i ovnen indtil skallen falder af og nødden er brunet og er sprød at bide over. De er mere seje når de ikke er brunet.

Brun smørret i en pande under middel varme indtil det dufter gyldent og nøddeagtigt. Må ikke blive sort eller branket, så skal der startes forfra med nyt smør. Smelt chokoladen i smørret, når det er kølet lidt af.

Hak de brunede hasselnødder fint i en foodprocessor eller en blender. Bladt chokolade- og smørbladningen i nødderne.

Sæt massen i køleskabet indtil den har sat sig og er fast nok til at kunne formes. Afvej 12 gram masse og form til kugle eller firkant. Med våde hænder er det nemmest.

Sæt igen de formede konfektstykker på køl indtil de igen har sat sig.

Overtræk med dulche-chokoladen som er smeltet i microovnen.

1 kommentar

  1. Vi lavede disse konfektstykker til jul 2022. Som forbedringer næste år:
    – Brug en lavere kakaoprocent f.eks. 50 %, som ikke er så bitter.
    – Overtræk med dulche 2 gange, da 1. lag ikke dækker helt. Dette vil nok kræve 300-400 gram dulche.
    – Finde en form til konfekten

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *