Ingredienser:
50 g. smør
1 dl. mel
2 dl. mælk
2 dl. fløde 13 %
75 g. hakket spinat (dybfrost optøet)
1 tsk. urtesalt
0.5 tsk. bagepulver
3 æggeblommer
3 æggehvider
1 dl. cremefraiche
1 dl. mayonnaise
2 spsk. fintklippet dild
2 spsk. fintklippet purløg
200 g. rejer/laks
Fremgangsmåde:
Start med rouladen, som bages i god tid, da den skal have tid til at
køle af. Bag smør og mel sammen i en gryde. Spæd med mælk og fløde under stadig piskning og lad det koge sammen et par min. Tag gryden af varmen.
Pres al væden af den optøede spinat og rør den i gryden sammen
med æggeblommer bagepulver og urtesalt. Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i blandingen. Fordel dejmassen på velsmurt bagepapir i bradepanden (ca. 30 x 40 cm.) og bag rouladebunden ved 200 grader i 20-25 min. Løft bagepapiret med den bagte bund ud af bradepanden og lad den afkøle under et fugtigt klæde.
Rør cremefraiche og mayonnaise sammen og fordel det på bunden.
Drys med dild og purløg.
Hak de fleste af rejerne groft ( gem nogle stykker til pynt) fordel de
hakkede rejer på bunden. Rul bunden sammen til en roulade, pak
den i plastfolie og sæt den i køleskabet i et par timer.
Mor skriver: Jeg laver dobbelt af fyldet og bruger næsten det meste og ellers er der så man selv kan tage lidt ekstra på